At have gode resonansfærdigheder kan hjælpe i arbejde, skole og interpersonelle relationer. Der er mange forskellige måder at ændre dine resonansfærdigheder til det bedre. Engagere i aktiviteter, der fremmer kritisk tanke, arbejde med at ændre dine tankemønstre og lære at genkende irrationelle tanker.

Første del af tre:
Engagerer i aktiviteter, der kræver kritisk tanke

  1. 1 Fortsæt med at prøve nye ting. En god måde at forbedre ræsonnement på er at fortsætte med at prøve nye ting. Sindet er som enhver anden muskel. Det kræver motion og stimulation. Gør det muligt at prøve nye hobbyer og aktiviteter regelmæssigt.
    • Vælg aktiviteter, der er meget forskellige fra hinanden. Hvis du allerede er en udendørs entusiast, skal du i stedet for at tage vandreture overveje at lære at hækle. Hvis du er stor i håndværk og arbejder med dine hænder, overveje at forsøge at gøre krydsord eller Sudoku på fritiden.[1]
    • Tag klasser, hvis det er muligt. At tage en keramik klasse eller poesi klasse på et lokalsamfundscenter kan være en sjov måde at udfordre din hjerne og opmuntre dig til at prøve nye ting.[2]
  2. 2 Dyrke motion. Fysisk øvelse har faktisk en effekt på hukommelse og tænkning. Mange undersøgelser viser de dele af hjernen, der er ansvarlige for at tænke og ræsonnement er større hos dem, der udøver regelmæssigt. Øvelse reducerer også stress og angst og øger humør, hvilket kan gøre det lettere at koncentrere sig og lære. Bestræb dig på at indarbejde regelmæssig fysisk aktivitet i din daglige rutine. Dette kan føre til en forbedring af kritisk tænkning færdigheder. Mens forskere stadig er usikre på, om en form for motion er bedre end en anden, viser nogle undersøgelser, at aerob træning er mest nyttigt for mental stimulering.[3]
  3. 3 Tidsskrift. Daglig journaling kan rent faktisk bidrage til at forbedre kritiske tænkning færdigheder. Ud over at hjælpe dig med at revidere din dag, tilskynder journaling til refleksion og tanke.
    • Skrivning er en aktiv indsats. Det tvinger dig til at udvide og udforske dine tanker. At holde en journal, der beskriver din dag, dine følelser og alt hvad du tænkte på i løbet af dagen, kan gøre dig til en mere introspektiv, opmærksom person. Dette kan føre til højere argumentation færdigheder.[4]
    • Tag tid til at bogføre hver dag. Planlæg regelmæssig journaling tid i dit daglige liv som du ville børste dine tænder, brusebad og spise aftensmad. Det kan være nyttigt at planlægge tidsskriftet efter en aktivitet, du er vant til at gøre hver dag, da det vil gøre det lettere at huske at følge med på din journal.
  4. 4 Læs fiktion. Læsning generelt er fantastisk til forbedring af kritisk tænkning. Fiktion kan dog give dig mulighed for at være mere komfortabel med usikkerhed og tvetydighed. Dette kan føre til mere sofistikeret tænkning samt mere kreativitet.[5]
    • Fiktion kan tvinge dig til at blive mere indsigt i andre perspektiver på grund af fokus på karakter.[6] Dette kan gøre dig mere i overensstemmelse med kulturer, tros systemer og færdigheder af dem omkring dig. Du kan være bedre til at sige resonemang med dem omkring dig, da du får større empati.
    • Sort og hvid tænkning er også mindsket gennem læsefiktion. Folk, der læser fiktion over tid, kan have mere sofistikerede tankemønstre, da de er i stand til at navigere og acceptere tvetydigheden i forskellige situationer.[7]
  5. 5 Spil spil, der kræver resonerende færdigheder. Der er en række forskellige spil, der kræver, at du har grund til det. Strategiske brætspil, spil som skak og ordspil hjælper alle med tankegang.
    • Kig efter brætspil, der stole på mere end bare se. Udforsk dybtgående strategispil, hvor beslutningstagning er en vigtig del af processen. Planlæg en regelmæssig spilnat med venner og mål at spille spil, der kræver tanke og opmærksomhed. Clue og Risk kræver kritisk tanke. Spil som Scrabble og Boggle lærer dig at analysere information hurtigt.[8]
    • Skak og checkers alle kræver resonansfærdigheder. Overvej at slutte eller starte en skakklub.[9]
    • Overvej spil du kan spille alene. Du kan spille visse kortspil alene online. Køb en Rubik's Cube og brug tid på at forsøge at løse det.[10]
  6. 6 Skab. At tvinge dig selv til at skabe regelmæssigt kan forbedre ræsonnement. Du behøver ikke nødvendigvis at være yderst dygtig til en kreativ aktivitet, men tvinge sindet til at prøve nye ting kan øge resonansfærdigheder. Prøv at spille et musikinstrument. Optag tegning. Skriv et digt. Lav en kort sang sammen.[11]

Del to af tre:
Ændring af tankemønstre

  1. 1 Vær opmærksom på formålet bag dine handlinger. Hver gang du træffer en beslutning i løbet af dagen, er der noget formål bag det. I lyset af de hektiske krav i det daglige liv, mister folk undertiden formålet med og målene bag deres handlinger. Prøv at være opmærksom på de iboende formål, der kører dig hele dagen.
    • Fokus på større mål på arbejdspladsen eller i skolen. Hvor vil du være om fem år? To år? Et år? Hvordan har du de nuværende handlinger, der tjener dette mål? Gør dine handlinger fornuftigt med rimelighed givet dit større formål? At besvare disse spørgsmål kan hjælpe dig med at forbedre dine tankegangskrav.[12]
    • Prøv at sikre, at dine handlinger rent faktisk tjener noget formål. Ofte bliver folk fanget i tanken om, at noget skal gøres på en bestemt måde, eller de skal følge en bestemt vej. Handlinger bliver så urimelige. Prøv at holde øje med, når du tager en bestemt handling.[13]
  2. 2 Identificer dine fordomme. Alle har forstyrrelser, uanset om de er opmærksomme på dem eller ikke. Hvis du vil forbedre resonansfærdigheder, skal du prøve at identificere dine forstyrrelser.
    • En stor bias er, at folk ofte kun overvejer en situation eller et problem fra et synspunkt. Når du beskæftiger dig med et problem på arbejdspladsen, skole eller hjemme pause og spørg dig selv et par spørgsmål, før du tager skridt.Spørg, "Hvad tror jeg på situationen? Hvorfor tror jeg på dette? Hvilke antagelser kan jeg gøre om andres tanker og ideer?"[14]
    • Det er vigtigt at tage skridt til at være selvbevidste om dine egne forstyrrelser. Dette kan hjælpe dig med at undgå, at disse forstyrrelser forhindrer din dom.[15] Det kan endda være nyttigt at spørge en nær ven om dine huller i at tænke. Næv en ven med et spørgsmål som: "Hvad er nogle måder, jeg undertiden opfører mig irrationelt på?" Bed om ærlighed og åbenhed.
  3. 3 Overvej konsekvenserne af dine muligheder. Hver gang du vælger, er der konsekvenser. En god måde at forbedre ræsonnement på er at gøre et punkt for at stoppe for at overveje konsekvenserne på et bevidst niveau.
    • Brug din fantasi. Før du tager et valg i en given situation, skal du sætte dig i pause for at forestille dig en række mulige resultater. Hvordan føler du dig om disse resultater? Hvad er det værste pleje scenario? Bedste case scenario? Hvad er det højst sandsynligt, der vil ske? Hvorfor?[16]
    • Undlad også at overveje synspunkter fra andre, der er berørt af din beslutning. Dette kan hjælpe dig med at udforske din beslutning gennem en række vinkler.[17]

Del tre af tre:
Anerkendelse af irrationelle tanker

  1. 1 Pas på over-generaliseringer. Mange mennesker overfor generaliserer uden at indse det. Dette er giftigt for rationel tænkning. Prøv at være opmærksom på eventuelle overgeneraliseringer, du måtte gøre i det daglige liv.
    • Overgeneraliseringer tager en bestemt begivenhed og ser det som bevis for, hvordan tingene altid har været eller altid vil være. Hvis du for eksempel gør ondt i en test, kan du måske tænke: "Jeg er dum og sviger altid i skolen." Når du gør denne erklæring, glanser du anden akademisk succes, du tidligere har haft i lyset af en begivenhed.[18]
    • Alt eller ingenting tænkning er en form for generalisering, hvor du ser ting i sort og hvidt udtryk. Alt eller ingenting tænker placerer ting i kun en eller to kategorier: god eller dårlig, succes eller fiasko mv. Dette resulterer i manglende gråtoner i en situation. Hvis du f.eks. Får en blandet gennemgang af din ydeevne på arbejdspladsen, kan du se dig selv som en fejl. I virkeligheden er du sandsynligvis en kompetent arbejdstager med nogle områder, der skal forbedres.[19]
    • Filtrering ud positivt er et tanke mønster, hvor for meget fokus er placeret på de dårlige aspekter af en situation. Hvis 20 gode ting sker på en dag efterfulgt af 1 dårlig ting, kan du fokusere helt på det negative. For eksempel, siger du lave en enkelt fejl under en musikalsk forestilling, men ellers spiller perfekt. Du kan blive fristet til at erklære præstationen en katastrofe. I virkeligheden er du nok den eneste person, der har bemærket en eneste forkert notat.[20]
  2. 2 Gør ikke antagelser. Folk gør antagelser om alle mulige situationer. Dette kan føre til urimelig tænkning. Forsøg at være opmærksom på eventuelle antagelser, du foretager.
    • Nogle gange går folk i tankerne. Det vil sige, du gør antagelser om, hvad andre tænker på din eller en situation. I virkeligheden er det umuligt at vide, hvad en anden person tænker uden at spørge. For eksempel kan du finde dig selv at tænke "Jeg vedder alle troede, at jeg var en idiot i det møde" eller "Jeg tror, ​​at kollegaen mener, at jeg snakker for meget." Hvis du bemærker dig selv at engagere dig i sådanne tanker, så prøv at minde dig selv om, at du sandsynligvis ikke er så god som at læse folks meninger som du tror du er.[21]
    • Fortune fortælling er en form for tænkning, hvor du tror, ​​du ved hvad der vil ske i fremtiden. Dette kan være i form af en defeatistisk holdning. For eksempel "Jeg kan aldrig holde fast i en kost og tabe sig" eller "Jeg ved, at jeg skal lyde som en idiot under min præsentation i morgen." Husk på, at i virkeligheden ikke kan vide, hvad der vil ske i morgen eller i de kommende uger.[22]
  3. 3 Undgå katastrofal tænkning. Mange mennesker katastrofer situationer, når de er forstyrrede eller stressede. For eksempel tror du måske, at du vil være økonomisk konkurs for altid, hvis du skal betale for bilreparationer en måned. Hvis du bliver afvist romantisk, kan du bestemme, at du ikke er bestemt til kærlighed. Prøv at huske på, at et tilbageslag eller uheld ikke nødvendigvis er vejledende for, hvad der skal komme.[23]
  4. 4 Vær opmærksom på, hvordan du læser situationer. Ofte læser folk ubevidst situationer på en irrationel måde. Se hvordan du tænker og opfatter situationer i det daglige liv.
    • Mærkning er tendensen til at sætte et navn på en situation. For eksempel "Denne person lavede en fejl" eller "Jeg lavede et dårligt valg." Dette fører dig til at sætte mennesker og situationer i kategorier baseret på ensomme forekomster. Prøv dit bedste for ikke at kategorisere og undgå fristelsen til at dømme.[24]
    • Personalisering er tendensen til at tage situationer og andre menneskers reaktioner personligt. For eksempel kan du antage, at en medarbejder er sur på dig, hvis hun ikke stopper med at chatte i pauserummet. I virkeligheden kan hun bare være travl. Prøv ikke at tage situationer personligt.[25]
    • Ofte holder du dig selv til et uvirkeligt ideal. Du kan se en andens succes som bevis på din mangel. Prøv at huske på, at alle er forskellige og bevæger sig i et andet tempo.[26]