Soloing er et af de grundlæggende områder for guitar spil, uanset hvilken stil musik du spiller. Lære at solo, eller spille en guitar-solo, enten gennem improvisation eller studeret praksis, er et spørgsmål om at lære en håndfuld teknikker og vide, hvordan man kan sætte dem sammen.

Steps

  1. 1 Bekendtgør dig med nogle af de vigtigste guitar teknikker til solo. Disse teknikker er simple nok alene, men at beherske dem og at kunne integrere dem uden problemer er afgørende for at kunne solo godt. Nogle af disse teknikker omfatter bøjninger, hammer-ons, pull-offs, vibrato og dobbelt stop.
    • En bøjning opnås ved at bøje en guitarstreng for at hæve dens tonehøjde. For at spille en bøjning, skær en streng med din ringfinger, og placér din peger og mellemfingre på fretsene lige bag den. Udøve tryk med alle 3 fingre, skub strenget op eller ned mod nakken og lad dets tonehøjde stige. Du kan opnå enten et halvt trin eller en fuld forskel i stigning.
    • En hammer-on opnås ved at spille en anden note med kun din fretting hånd. For at spille en hammer-on, fret en streng med din pegefinger og pluk strengen. Efter at du har plukket tråden, presser du noten et helt trin over denne note med din ringfinger, men du må ikke plukke strengen.
    • En pull-off er analogen til hammeren på. For at spille en pull-off skal du ryste en streng med din ringfinger og pluk strengen. Efter at du har plukket tråden, skal du trække din ringfinger ud af fretspladen, og holde pegfingeren et helt trin nedenfor. Pull-offs og hammer-ons kan bruges til at øge din solos hastighed, fordi du ikke behøver at plukke hver note separat.
    • En vibrato opstår, når en vedvarende note får lov til at pulsere i tonehøjde. For at spille en vibrato skal du frække en streng med pegefingeren og pluk noten. Tillad noten at ringe, mens du jiggler pegefingeren frem og tilbage på fretboardet. Dette vil medføre, at noten pulserer regelmæssigt mellem at være i tune og lidt skarp.
    • Et dobbelt stop opstår, når du spiller 2 noter på samme tid under en solo. Enkelt sagt er et dobbelt stop et akkord. Fret og pluk begge strenge lige som du ville, når du spiller en akkordsekvens.
  2. 2 Lær den pentatoniske skala. Den pentatoniske skala er en skala med kun 5 noter pr. Oktav, i modsætning til de typiske 7 noter. Fjernelse af de 2 noter fra diatonisk skala skaber en skala uden dissonante intervaller (der er ikke mindre sekunder eller formindskede femtedele), og som sådan er den pentatoniske skala blevet den kvintessente skala for guitar soloing. Du vil gerne blive fortrolig med skalaen på alle stillinger langs guitarens hals.
    • Den store pentatoniske skala fremstilles ved at spille den første, anden, tredje, femte og sjette grader af hovedskalaen. I C-maj vil den pentatoniske skala være: C, D, E, G, A.
    • Den mindre pentatoniske skala fremstilles ved at spille den første, tredje, fjerde, femte og syvende grad af den mindre skala. I C-mindre vil den pentatoniske skala være: C, E-flad, F, G, B-flad. Den pentatoniske skala, som du bruger som ramme for din solo, skal svare til sangens nøgle.
    • Den mindre blues pentatoniske skala fremstilles ved at spille den første, tredje, fjerde, fladede femte og syvende grader af blues mindre skalaen. I C-minus ville pentatonisk skala være: C, E-flad, F, G-flad, G, B-flad.
  3. 3 Integrere de grundlæggende soloperingsteknikker i pentatonisk skala. Spil op og ned på pentatonisk skala ved hjælp af teknikker som bøjninger og hammer-ons. Dette giver den grundlæggende ramme for guitar soloing i næsten alle stilarter af musik.
  4. 4 Varier dine rytmer. Når du begynder at spille gennem pentatonisk skala ved hjælp af forskellige teknikker, skal du sørge for at variere dine rytmiske strukturer. Stræbe efter en balance mellem hurtige, teknisk præcise passager (f.eks. Ved brug af sekstende noter) og langsomme, lyrisk udtryksfulde passager (f.eks. Med halv eller hele noter).
  5. 5 Vær opmærksom på den underliggende akkordsekvens. Når du bliver fortrolig med solo, skal du være mere opmærksom på, hvad din rytmesektion spiller. Husk at de noter du spiller, lyder anderledes ud fra deres forhold til det underliggende akkord. Hvis rytmafsnittet afspiller en C-akkord, kan f.eks. Afspilning af en C eller G lyde meget konsonant (hvilket betyder at det vil være godt tilpas), mens du spiller en F-skarp vilje sammenstød og lyd dissonant. Stræbe efter en balance mellem konsonans og dissonans.