Hvis du går i skole får du til at bryde ud i panikanfald, kan det alvorligt ødelægge din motivation for at blive og være involveret. Der kan være en reel grund til ikke at gå, for eksempel at blive mobbet eller fejlagtigt i et emne eller mere, eller det kan være, at du finder skolearbejdet overvældende, du er bekymret for en test eller du ønsker at du kunne få nogle venner. Uanset årsagen bag panikanfaldet er det vigtigt at vide, at dine følelser betyder noget, og at du fortjener at have noget gjort for at hjælpe dig med at komme igennem denne fase.

Steps

  1. 1 Tal med dine forældre om dine panikanfald. Forudsat at du føler at du kan tale med dine forældre (eller værger), kan de være et meget godt sted at begynde med. De kan have nogle forslag til at hjælpe dig med at håndtere panikanfaldene, eller de kan muligvis sørge for at du kan se nogen, der kan hjælpe, hvis de føler, at dette er ude af deres dybde, som f.eks. En læge eller en børnepsykolog.
  2. 2 Tal med din skolerådgiver. Du kan tale med denne person såvel som dine forældre eller i stedet for dem. Forklar, at du har panikanfald, og hvordan dette forstyrrer din evne til at klare dig godt i dit skolearbejde eller for at klare skolemiljøet.
  3. 3 Overvej hvad der kan være bag dine panikanfald. Når du snakker med dine forældre og / eller rådgiveren, vil de gerne vide de mulige grunde, der udløser dine panikanfald. Prøv at finde frem til ting, der sker for dig, som du ikke føler dig i stand til at klare dig godt. For eksempel kan du opleve et af følgende:
    • Du bliver mobbet i skole, og du ved ikke, hvordan du beskytter dig selv eller kommer væk fra mobberne.
    • Du fejler i et emne eller flere emner, og du ved ikke, hvordan du skal omdanne dette selv.
    • Du laver okay med skolearbejdet, men du finder stadig det stresser dig massivt, fordi du føler, at der er for meget af det, eller køreplanen er for presserende mv.
    • Du er bange for kommende eksamener eller en særlig begivenhed, der sker i skoleåret.
    • Der er sket noget dårligt i skolen, som at blive smeltet, angrebet eller slået op. Du har muligvis følt sig for bange for at rapportere det, eller du har muligvis rapporteret det, men følte, at dette ikke rydde op i dine følelsesmæssige ar.
    • Du hader skole og finder det kedeligt, uinspirerende og forstyrrende. Dette kan skyldes, at du er meget lyst, underudfordret, overarbejde, mangler eller virkelig og uinteresseret i skolen.
  4. 4 Søg hjælp til at håndtere panikanfald. Med hjælp fra dine forældre og / eller rådgiveren, eller måske en professionel som en psykolog, bede om hjælp til at sammensætte en plan for at håndtere de problemer, der udløser panikanfaldene, samt at lære nogle klare mekanismer til at reducere panikken angriber sig selv. Dette kan medføre at reducere din arbejdsbyrde, få mobiler udført korrekt, øge udfordringerne i arbejdet, få psykologisk hjælp til eventuelle følelsesmæssige problemer, lære med en vejleder osv. Find praktiske måder at håndtere de udløsere, der bringer panikanfaldene.
    • For yderligere hjælp til at håndtere panikanfald selv, læs Sådan håndterer du panikanfald, Hvordan man overlever med angst og panikforstyrrelse, og hvordan man kan roe sig selv under angstangreb. Der er flere artikler om panikanfald på wikiHow - bare søg efter "panikanfald" i søgebjælken ovenfor.
  5. 5 Tag det let og forventer en langsom men stabil genopretning. Du vil ikke løse panikanfaldene natten over. Selv med de bedste hensigter vil det sundeste af planer og kærlighed og støtte fra andre forstå, hvad du går igennem, det vil stadig tage tid at genopbygge din styrke og slippe af panikanfaldene helt. Men med denne støtte og hjælp, bør du finde det begynder at blive lettere at klare, og panikanfaldene vil reducere i tide. En stor del af problemet føler ofte, at du kæmper gennem alt dette alene; ved at nå ud og få råd og hjælp fra andre, er du allerede på vej til at gøre tingene bedre.
  6. 6 Fortsæt taler om ting, der forstyrrer dig. Har gode kanaler for kommunikation med mindst en person, du stoler på, og hvem der allerede har været igennem, hvad du oplever eller i det mindste ved, hvordan man skal håndtere det. Hvis du ikke føler, at en forælder eller værge er en god person til dette, skal du finde en anden, som måske er, som en tante eller onkel, en ældre søskende, en terapeut eller din læge. Det er vigtigt at være i stand til at udtrykke dine følelser og bekymringer frit.