Cytomegalovirus (CMV) er en fælles virus, og omkring 50% af befolkningen i USA er allerede blevet udsat for det. En sund voksen oplever dog typisk influenzalignende symptomer eller slet ingen. Virusen er kun farlig for hiv-positive mennesker, transplantationsmodtagere og andre med kompromitterede immunsystemer samt et mindre antal udsatte nyfødte.[1] Uden ordentlig identifikation og behandling kan sygdommen være dødelig for disse personer. Den bedste måde at reducere chancen for CMV infektion er at undgå kontakt med legemsvæsker, herunder blod, slimhinder, sæd og spyt. Vask dine hænder regelmæssigt vil også hjælpe.

Metode En af tre:
Opholder sig rent

  1. 1 Vask dine hænder. Vask dine hænder ofte og grundigt med sæbe og vand i 15-20 sekunder kan hjælpe med at forhindre CMV, især efter at have ændret bleer eller røre ved spyt, urin eller næsesekretioner fra et lille barn.[2] For at vaske dine hænder korrekt skal du bruge sæbe og skum i mindst 10 sekunder. Sørg for at skrubbe ryggen af ​​dine hænder såvel som dine palmer. Kom under fingerneglerne og mellem fingrene.
    • Opmuntre dine børn til at øve håndvask også. Instruere dem i den rigtige metode
  2. 2 Rør ikke på indersiden af ​​næse eller mund.[3] Da CMV absorberes gennem slimhinderne, holder hænderne ud af næse og mund et afgørende skridt i forebyggelsen af ​​infektion. I stedet for at plukke en smule ondskabsfuld mad ud af dine tænder, skal du f.eks. Bruge et tandstikker eller svømme noget vand rundt i munden.
    • Brug et væv til at blæse din næse. Vask dine hænder efterfølgende.
    • Vask altid dine hænder før tandtråd.
  3. 3 Undgå kontakt med blod. Blodtransfusioner og transplanterede organer kan føre til CMV infektion.[4] Mens der undertiden ikke er noget alternativ, skal du kontakte din læge for at hjælpe dig med at finde potentielle alternativer til blodtransfusioner og organtransplantationer, hvis du er bekymret for CMV.
    • Brug og deling af beskidte nåle kan også medføre CMV infektion. Hvis du er afhængig af intravenøse lægemidler (eller andre former for stoffer), skal du søge hjælp fra en kvalificeret stofmisbrugsrådgiver.
    • Hvis du rengør en overflade, der har blod på det, skal du bruge engangshandsker.[5] Dæk bloddråberne med papirhåndklæde og lad dem bløde blodet. Hæld en 10% blegemiddelopløsning omkring kanterne af blodet. Fortsæt hældningen af ​​opløsningen mod midten af ​​blodet og kassér derefter papirhåndklædet. Tør det resterende blod ud og spray det igen med blegemiddel og tør det væk med papirhåndklæder. Placer alle papirhåndklæder og engangshandsker, du brugte i skraldespanden.
    • Steriliser genstande, der er kommet i kontakt med blod i gnidning af alkohol eller kogende vand.
  4. 4 Vær ekstra forsigtig, hvis dit immunsystem er kompromitteret.[6] Personer med hiv / aids eller anden autoimmun mangel bør tage ekstra skridt for at undgå kontraherende CMV. For eksempel undgå at skære dig selv og anvend førstehjælp straks, hvis du gør det. Fortsæt med at tage medicin som foreskrevet og følg andre anvisninger fra din læge. Hvis du udvikler CMV symptomer (se nedenfor), søg omgående lægehjælp.
    • Opretholde fremragende hygiejne og undgå kontakt med nyligt anvendte strøelse eller andre materialer, som kan indeholde legemsvæsker.[7]

Metode To af tre:
Øvelse af god hygiejne med andre

  1. 1 Del ikke redskaber, kopper eller plader. Det er behageligt at spise med dine venner og familie, men når du gør det, skal du altid bruge din egen kop, redskaber og tallerkener. Ellers kan du ved et uheld udsætte dig selv for CMV-inficeret spyt.
    • Hvis nogen giver dig en slugt af deres drikke, afviser de høfligt. Sig f.eks. "Tak, men jeg er ikke tørstig."
    • Vær forsigtig, når du smider papir, plast eller andre engangsplader, kopper og redskaber. Vask dine hænder efter håndtering af disse genstande.
  2. 2 Øv sikker sex.[8] Folk, der er blevet smittet med CMV, kan videregive det til deres seksuelle partnere. Brug kondom under sex for at begrænse chancen for at få en CMV infektion. Har ikke sex med mennesker, hvis seksuelle historie du ikke kender.
    • Da legemsvæsker indeholder CMV-virus, skal du også bruge beskyttelse under oralsex.

Metode Tre af tre:
Genkende symptomer

  1. 1 Kig efter feber.[9] Feber er kendetegnet ved en følelse af at være meget varm eller meget kold, selv i et miljø, der har en behagelig temperatur. Brug et termometer til at diagnosticere, om nogen har feber. For voksne anses enhver kropstemperatur over 100,4ºF (38ºC) som feber.
    • Den normale kropstemperatur er 98,6 grader Fahrenheit. Din særlige kropstemperatur kan være lidt højere eller lavere end dette. Brug en unormal temperatur og relaterede symptomer til at bestemme, om du har feber.
    • Andre symptomer på feber omfatter svedtendens, rystelser, hovedpine og dehydrering.
    • Temperaturer mellem 103 og 106 grader Fahrenheit kan resultere i forvirring, irritabilitet eller hallucinationer.
  2. 2 Vær opmærksom på halssmerter. Hævede kirtler og ondt i halsen kunne indikere, at du har indgået CMV.[10] Hvis din hals gør ondt konstant, føles ridset eller raspet, eller din nakke føles hævet, overvåger din tilstand.
    • Brug en over-the-counter hals medicin til at lindre hævelse og smerter i din hals.
  3. 3 Overvåg dine energiniveauer. Personer med CMV lider ofte af ekstrem træthed.[11] Du kan føle dig larmløs og konstant træt. Få mindst otte timers søvn hver nat for at reducere følelser af træthed.
  4. 4 Se en læge. Da symptomerne på CMV kan skyldes mange sygdomme, er det vigtigt at bekræfte eller udelukke forekomsten af ​​CMV med en blodprøve.[12] Hvis symptomer i overensstemmelse med CMV vedvarer, skal du tale med din læge om din tilstand. Han eller hun kan anbefale, at du får en test til at kigge efter CMV og ordinere en behandlingsplan.
    • Personer med kompromitterede immunsystemer kan udvise yderligere symptomer, herunder diarré, hepatitis, åndenød og lungebetændelse.
    • Spædbørn med medfødt CMV kan også udvise unike symptomer, såsom gulsot, anfald, udslæt af lilla pletter på tværs af huden og en lav fødselsvægt.[13]
    • En laboratorietest kan registrere viruset i en persons kropsvæsker (blod eller urin) eller ved vævsbiopsi.